©  Foto:

Geospot: Lehnskov

Mellem Ballen og Lehnskov Mølleskov ligger en række klinter med flere forskellige morænelag fra perioden Saale og Weichsel. 

Der optræder sporadisk marine aflejringer og ferskvandsaflejringer, der muligvis stammer fra slutningen af Elster-istiden og den efterfølgende Holstein-mellemistid.

I klinten ved Mølleskov ses et mindre profil i lagdelt, marint ler tilhørende den ca. 59,5 mio. gamle Æbelø Formation. Den uregelmæssige lagdeling i Æbelø Leret afspejler muligvis nogle særlige klimasvingninger, der har astronomiske årsager i form af ændringer i den daværende solindstråling.

Leret er stærkt foldet og er blevet indarbejdet i de kvartære lag af et isfremstød for ca. 18-19.000 år siden.

Del dine øjeblikke fra Geoparken: